Okay… Kortene på bordet.

Hvor meget har jeg fået ud af min 90 dages udfordring?

For snart 3 måneder siden startede jeg på min såkaldte 90-dages udfordring som gik ud på at jeg ville se hvor meget jeg kunne forandre min krop på 3 måneder.

I lang tid var det en kamp hver dag, med både op-og nedture.

Mit sidste blog oplæg var d. 25 december så i er sikkert nysgerrige efter at høre hvordan det er gået siden da.
Selvom jeg ikke er meget for at fortælle det, får i det alligevel... For at sige det lige ud, har min kost været noget værre møj! Min ryggrad er som en regnorms når det kommer til mad/søde sager. Så der er intet at være stolt over. Jeg er helt vildt skuffet over mig selv når jeg kigger tilbage på hvad jeg har spist/ikke spist. For sandheden er at jeg det meste af tiden drømmer om søde kager end kalorie fattig mad som fisk og salat.

…That’s the truth…

MEN, ingen nedture uden en lille smule optur. FOR…  

Selvom jeg er helt vildt dårlig til at følge de gode kostråd der nu engang er. Er jeg faktisk rigtig god til at tage min træning seriøst – når jeg altså vil….  

Og det har jeg ville de sidste mange uger. Mine arme er som forvandlet fra mormor til faste. Selv min mor fik et chok da jeg viste hende hvor forandret de er. Jeg har fået komplimenter fra flere personer og det gør  selvfølgelig kun at man får endnu mere lyst til at fortsætte. Så, generelt er min krop blevet mere spændstig, hvilket jo er helt vildt fedt!

Jeg er super glad for den støtte jeg får fra min rigtig veninde Michelle (hun er begyndt at tage med ned i træningscenteret, så tøsesnak og styrketræning er jo som at slå to fluer med ét smæk) plus en af mine skønne venner har været så sød at lave et træningsprogram til mig. Og selvom jeg måske ikke lige tør alt (bl.a. dødsløft- men det kommer jeg efter… engang…) Har det hjulpet rigtig meget at få noget jeg kan gå ud fra, i stedet for bare at tage hvad jeg lige føler jeg synes ’’passer’’.

Jeg har i hele forløbet lært rigtig meget om mig selv. Jeg har fundet mine grænser, styrker og svagheder. Jeg har lært disciplin og jeg har lært at når man er aller længst nede, er der kun en vej – og der er op!
Så selvom vægten ikke viser hvad jeg måske kunne ønske mig, er mit sind blevet styrket rigtig meget og jeg har fået en ny passion for træning, som jeg savnede rigtig meget før jeg begyndte på hele forløbet.
Jeg har tit tænkt på hvad jeg havde gang i, og hvorfor jeg havde rodet mig ud i det. Men uanset hvad, har jeg ikke fortrudt det! J  

Xoxo Emilie